Foreningens arrangementer

GENERALFORSAMLING DEN 27.04.2010 I KUNSTFORENINGEN FOR DSB OG BANEDANMARK M.FL I KANTINEN I SØLVGADE KL. 16.15

Kom og deltag i ordinær generalforsamling med bortlodning, fernisering og efterfølgende buffet i opgang B's hall.

Vel mødt!

 

INTER_FACE

Så er det tid til at være impulsiv.

Kunstforeningen har fået lov til at købe et begrænset antal billetter, til en meget fordelagtig pris, til en underholdende interaktiv forestilling på Københavns Musikteater, Kronprinsegade 7, lige overfor Café Sommersko.

Forestillingen hedder INTER_FACE og er en multi-medie-musikalsk soloperformance af og med /Thomas_Sandberg.

OM INTER_FACE: En multi-medie-musikalsk soloperformance af og med /thomas_sandberg.

INTER_FACE betegner kontaktfladen til elektroniske apparater. INTER_FACES kan f.eks. være computerkeyboards, fjernbetjeninger, smartphones, kameraer, hovedtelefoner, mikrofoner eller gamecontrollere. Vi er omringet af computere, elektronik, skærme og kameraer og vi kommunikerer med hinanden via internettet. I INTER_FACE udforskes konfrontationen mellem den menneskelige og den teknologiske verden i et musikalsk, fysisk og komisk fabulerende univers.
På scenen er Thomas Sandberg, en laptop, et lærred og en række elektroniske gadgets. Al lyd- og videomateriale i INTER_FACE skabes live under forestillingen. Intet er indspillet på forhånd. Kun computeralgoritmerne i det nye software som Thomas har udviklet specielt til forestillingen er fastlagt.

Prisen er kun 60 kr. pr. person (normalpris 120 kr.) Medlemmer må gerne tage en gæst med. Tidspunktet er torsdag den 19. november kl. 20.00. (Forestillingen varer ca. 60 minutter uden pause)

Tilmelding skal ske på mail: hkc@publicarkitekter.dk
Senest torsdag den 12. november.

Vel mødt
Arrangementsudvalget